Vendsyssel FF Talent søger deltidstrænere
Projektet
Vendsyssel FF’s ungdomsafdeling har været i rivende udvikling de seneste to år. I 2022 gik klubben fra 1 stjerne til 1,5 stjerne i DBU’s ungdomslicenssystem, og forventningen er at nå 2 stjerner i næste evaluering. Klubben er nu mere end nogensinde investeret i at være flagskibet for talentudvikling i Vendsyssel og producere egenudviklede spillere til førsteholdet.
Jobbet
Jobbet består af en 18,5 timers arbejdsuge, som omfatter fire ugentlige træninger, en til to ugentlige kampe og et ugentligt segmentmøde.
De nye trænere vil indgå i et krævende og struktureret miljø, hvor det er helt grundlæggende at have kapaciteten og viljen til at følge klare retningslinjer og arbejde integreret sammen med øvrige medarbejdere. I vores regi skal trænerne følge en fælles spillestil og forberede deres træningssessioner efter bestemte fysiologiske principper og præcise metodiske retningslinjer inspireret af metoderne i Taktisk Periodisering og i den viden, der produceres inden for områder som økologisk psykologi og dynamisk systemteori.
Profilen
Besiddelse af en UEFA B-licens er et minimumskrav. En UEFA A-licens og tidligere erfaring i elitefodbold er relevante faktorer, men uanset den aktuelle licens, vil den rette kandidat være en, der prioriterer fodbold højest, er engageret i opgaven, har kapacitet til at levere hårdt arbejde, er villig til at lære og udvikle sig indenfor en helt specifik tilgang til fodboldtræning, og kan arbejde sammen med andre i et hold med det fælles formål at uddanne og udvikle professionelle fodboldspillere. Derudover skal trænerne dagligt udføre opgaver på IT-platforme, såsom XPS og ppt, og derfor kræves det, at den rette kandidat har gode IT-kompetencer.
Kontakt
Interesserede kandidater er velkomne til at sende deres ansøgning, bestående af CV og følgebrev, til Riccardo Averini på mailen ra@vendsysselff.dk, eller udfylde vores ansøgningsformular.