Menu

Tak for indsatsen, Susanne.

image
07. september 2024 kl. 08:44
Vores fantastiske inspektør, Susanne Hald Pedersen, har besluttet at stoppe som inspektør til nytår.
Susanne har været en uvurderlig del af vores klub i snart fem år, og hendes engagement og dedikation har haft en stor indflydelse på rammerne for vores fællesskab. Susanne har altid været garant for, at faciliteterne og rammerne har været i bedst mulig stand, så Dana Cup, Fodboldskole og hundredvis af kampe og træningstimer har kunnet afvikles under de bedste betingelser.
Bestyrelsen er og har været glade for Susanne som inspektør – og siger derfor et stort TAK FOR INDSATSEN. Susanne fortsætter indtil omkring december, så vi har lidt tid til at finde en afløser – eller tænke over en ny struktur for at sikre et velfungerende Landlyst. Som I ved, har vi også en ledig stilling som cafébestyrer, som vi venter med at besætte, da vi også vil have mulighed for at tænke den stilling ind i en evt. ny struktur.
Resten af efteråret vil caféen have reduceret åbningstider, men vi forsøger at holde åbent til de fleste kampe.
På vegne af bestyrelsen
Bo Jeppesen
Luk