Ny Dana Cup succes
Dana Cup 2023 står snart for døren. Vi har brug for dig til at sikre endnu en sportslig, social og økonomisk succes i 2023.
Har du forslag til nye aktiviteter eller initiativer – eller vil du gerne hjælpe til - er du velkommen til at kontakte vores inspektør Susanne Hald på inspektoer@hi-fodbold.dk eller på tlf.: 40 53 23 27.
Vi har allerede afholdt det første møde i HI om Dana Cup 2023. Vi har også brug for frivillige til bl.a. cafeteriet under Mini Dana Cup, der finder sted d. 18-20 maj. Så vent ikke med at ringe. Der er en rigtig god stemning, når vi hjælper hinanden. Vi håber at alle er klar til at give en hånd med.
Efter 2 år uden Dana Cup grundet Covid-19 var det spændende om antal deltagere ville blive som tidligere, og om HI kunne nå tidligere års gode indtjening på Dana Cup. Antallet af deltagere i Dana Cup var i 2022 ca. 20% færre end tidligere. Alligevel kunne vi se en aktivitet i HI, der betød et rekordoverskud.
Mere end 300 frivillige – spillere, ledere, trænere, forældre, familie og gode venner af HI medvirkede til at nå dette resultat. Solen skinnede næsten hele uge 30, og den fantastiske stemning blandt alle vores hjælpere var bare super. Spisning på terrassen, et glas øl, vin eller sodavand gav en dejlig stemning hele ugen.
Det er HIs holdning, at vi skal bruge en del af overskuddet på investering i sportslige aktiviteter. Vi har bl.a. besluttet der i løbet af foråret bliver mulighed for automatisk vanding af bane 1 (kampbanen). Ved hjælp af 20 sprinklere kan inspektøren sidde med sin telefon og sætte vanding i gang efter behov. Med erfaring fra fodboldbanerne i Vrå (hvor bl.a. VFF træner) har vi set nogle fantastiske baner grønne og velplejede hele året.
Endnu engang tak for din assistance i 2022 – og dette fantastiske resultat.
Med sportslige hilsener
Dana Cup udvalget/Bestyrelsen