DBU mangler fodbolddommere
Kære fodboldklubber i Vendsyssel
I Vendsyssel eksisterer mange fodboldklubber, mange fodboldhold og rigtig mange fodboldspillere. Og hvert eneste år afvikles der i Vendsyssel rigtig mange fodboldkampe til glæde for mange fodboldspillere i alle aldre.
For at alle kampene kan afvikles, kræver det der er nogle fodbolddommere. Det er der heldigvis også – men desværre, er der ikke helt nok!
Derfor samarbejder Vendsyssel Fodbolddommerklub (VFK) og DBU Jylland i foråret 2022 om et projekt med rekruttering af endnu flere fodbolddommere i Vendsyssel.
Vi afholder derfor et online dommergrundkursus forbeholdt kommende fodbolddommere i Vendsyssel.
Kurset afholdes over fire aftener 15., 16., 22., og 23. marts. Alle dage fra kl. 18.30 -21.30.
Som optakt hertil afholder vi et online informationsmøde, hvor vi fortæller om, hvad fodbolddommergerningen indebærer.
Dette informationsmøde afholdes online onsdag 16. februar 18.30.
Hvis I er flere deltagere fra samme klub, kommer vi også gerne på besøg I jeres klub til et infomøde, ligesom det også er muligt at afholde et dommerkursus hjemme i jeres egen klub.
Der er også mulighed for at finde mere information og stille spørgsmål i Facebook-gruppen ”Bliv fodbolddommer i Vendsyssel”.
Hvis du måske kunne tænke dig at blive fodbolddommer, eller er interesseret i at høre mere om fodbolddommergerningen, er du meget velkommen til at kontakte:
Nynne Kristensen fra VFK på mail nynne_jensen@gmail.com eller på telefon 2993 7337
Thomas Lang fra DBU Jylland på mail lang@dbujylland.dk eller telefon 3027 5533
Med venlig hilsen Kristensen, Vendsyssel Fodbolddommerklub og Thomas Lang, DBU Jylland.
Nynne