Menu

VM-trofæet hjem til Hjørring IF

image Mestrene fra HI. Øverst fra venstre: Anders Schiøtt, Kenn Larsen, Bo Jeppesen, Jens Madsen, Keld Kongerslev og Søren Vestergaard. Forrest siddende: Rene Birk Jørgensen, Henrik Kjeldsen, Mogens Krogh, Billy Molsen og Tom Nielsen. Der var afbud fra Henrik Fjordbak og Ib Nielsen. Privatfoto
15. november 2023 kl. 18:56
06. november 2023 kl. 07:52

Mange af spillerne på Hjørring IF’s næstældste fodboldhold har tidligere prøvet at vinde mesterskaber, men aldrig i fodboldturneringen Vendelboernes Veteranrække (VM). 

Det skete så for de gamle mænd lørdag 4. november på idrætsanlægget i Frederikshavn, da Team Østvendsyssel blev slået 2-1 i VM-finalen .

Det blev en tæt kamp, hvor HI’s målmand, den tidligere landsholdsmålmand, Mogens Krogh, fik en afgørende rolle med et par vigtige redninger. Team Østvendsyssel var dog også heldige med, at HI ikke fik scoret flere end de to mål, da der var store chancer til HI.

Den spillende træner for HI, Jens Madsen, der de sidste kampe har måttet stå udenfor på grund af en skade, var glad for en disciplineret holdindsats:

- Jeg er glad og stolt. Alle kæmpede bravt for hinanden, og der var brug for alle i en jævnbyrdig kamp, hvor vi løb mere end vi plejer. Respekt til Team Østvendsyssel for at gøre det til en fair spillet kamp, hvor godt fodboldspil dominerede hele kampen.

Luk