Menu

Bliv medlem

Velkommen i klubben!

Du er nu godt på vej til at blive medlem af Hjørring Idrætsforening (HI) eller Hjørring Fodbold Klub (HFK)

Er drømmen en udlandskarriere, at spille på landsholdet, at spille for Vendsyssel FF 1. hold, at være sammen med dine skolekammerater eller er det bare lugten af nyslået grønt græs en sommerdag som trækker,
ja, så er Hjørring Idrætsforening eller Hjørring Fodbold Klub det helt rigtige sted.

 

Første gang til træning

Første gang du kommer til træning skal du helst komme i fodboldstøvler og benskinner, det giver dig den bedste oplevelse. Du behøver dog ikke købe et par rigtig dyre støvler til allerførste træning. Spørg en kammerat eller i skolen om der er nogle, der har et par støvler, som du kan låne.

Vi har mange baner men ikke mange omklædningsrum, derfor kommer mange spillere indtil U12 omklædte til træning. Der er dog altid mulighed for omklædning og bad I fald du har brug for det – og er det koldt er saunaen sikkert også tændt.

Til kamp klæder vi altid om og bader fra vi er U10. Det er hyggeligt og der er altid noget episoder i kampen der lige skal snakkes igennem.

HI er en stor klub med mange medlemmer og det kan være lidt forvirrende i starten at finde rundt. Tag gerne kontakt til enten kontaktpersonen eller træneren i den årgang du hører til, første gang du skal spille, så vi ved du kommer. Kontaktinformationen kan du se på http://www.hi-fodbold.dk under de enkelte årgange

Du kan altid deltage gratis i en prøvetræning eller 2.

 

En forening for medlemmerne, drevet af medlemmerne

Fodbold er den billigste sport du kan gå til, i forhold til hvor mange dejlige timer og oplevelser der er mulighed for. Dette skyldes i høj grad at Hjørring idrætsforening er baseret på frivilligt arbejde, hvor alle giver et nap med. Det frivillige arbejde er sat i system og delt ud på de enkelte årgange, således at du eller dine nærmeste gennem dine år i klubben prøver kræfter med en række forskellige opgaver. Det forventes at alle deltager i arbejdet til glæde for alle. 

 

Kommunikation

På www.hi-fodbold.dk kan du læse alt information omkring de forskellige årgange, træningstider, træningsplaner, og andet information om klubben. Derudover har alle årgangene en Facebook side, som benyttes til alt den daglige kommunikation i de enkelte årgange. Søg fx på facebook, ”HI2002”. Grupperne er lukkede grupper, som du først bliver medlem af når du melder dig ind i klubben.

Hvilken årgang tilhører mit barn?

  • Årgang 2019 indmeldes i U6
  • Årgang 2018 indmeldes i U7
  • Årgang 2017 indmeldes i U8
  • Årgang 2016 indmeldes i U9
  • Årgang 2015 indmeldes i U10
  • Årgang 2014 indmeldes i U11
  • Årgang 2013 indmeldes i U12
  • Årgang 2012 indmeldes i U13
  • Årgang 2011 indmeldes i U14
  • Årgang 2010 indmeldes i U15
  • Årgang 2009 indmeldes i U16
  • Årgang 2008 indmeldes i U17
  • Årgang 2007 indmeldes i U19
  • Årgang 2006 indmeldes i U19
  • Årgang 2005 indmeldes i U19

Kontingent:

  • Kontingent betales 2 gange årligt.
  • Dog ikke for Myretuen og Senior - grand old boys, der kun betaler kontingent en gang årligt.

 

 

Vælg afdeling

Luk